Lagervarer sendes i løbet af 1-3 arbejdsdage. Salg kun til erhverv Gratis levering ved køb over 1.500 kr. Nememballage.dk er en del af KD Emballage. Dansk leverandør af emballage
Er du klar til Black Friday?
Tre gode råd til at få styr på emballagen
Årets største handelsdag nærmer sig med hastige skridt, og du er måske allerede i gang med at forberede Black Friday kampagner og beslutte hvilke tilbud, du vil forkæle dine kunder med i år.
Men har du husket at tænke på håndtering og forsendelse af de mange ordrer, du forventer at få ind?
Èn ting er selvfølgelig, at du har tilstrækkeligt med varer på lager til Black Friday, men lige så vigtigt er det, at du kan bibeholde et godt flow i din pakkehåndtering, så du holder leveringstiden nede og kundernes tilfredshed oppe.
Her er derfor tre gode råd til at få styr på emballagen og ordrehåndteringen på Black Friday.
Lige nu er det sidste, du tænker på, højst sandsynligt mærkedage i november og december. Men det er faktisk en god idé allerede nu at begynde at planlægge de mange forberedelser, som en succesfuld Black Friday og julehandel kræver. Hellere starte for tidligt end for sent!
Du kan søge efter inspiration i sidste års købemønstre eller de sidste måneders salg og se, hvor mange ordrer I fik ind. Havde I folk nok på arbejde til at håndtere ordremængden og eventuelle henvendelser fra kunder? Og har I emballage nok til at imødekommende spidsbelastningen i november og december?
Mange papkasser og forsendelsesposer kan der være helt op til 10 ugers leveringstid på, så derfor anbefaler vi, at du faktisk tænker 60-80 dage forud, i din planlægning – det gælder i øvrigt ikke kun i forbindelse med Black Friday men hele året rundt.
Mangel på emballage kan betyde længere leveringstid, hvilket kan betyde utilfredse kunder.
Undgå at gøre pakkeprocessen sværere eller mere tidskrævende end højst nødvendigt. At folde og tape 200 papkasser tager tid. Tag derfor pakkeprocessen med i overvejelserne, når du skal vælge emballage.
Vælg fx webshopkasser med automatbund, som sætter fart på din pakkeproces. Kasserne samles hurtigt med et enkelt tryk og lukkes med en selvklæbende lukning. Det er både tidsbesparende og er rart for dine ansatte. Når I har travlt med at pakke ordrer på de helt store handelsdage, gælder det om at gøre det nemt og minimere risiko for fejl.
Det kan godt være irriterende for dine kunder at skulle sende pakker retur. Et godt tip er, at du gør returneringen så let for dem som muligt. Brug f.eks. gratis returlabels og emballage med returlukning.
Returemballage kan let blive en integreret del af din forsendelse, så originalkassen eller -posen spiller en dobbeltfunktion. Brug forsendelsesposer eller papkasser med returluk. Begge emballager kan lukkes to steder, hvilket gør det nemt for dine kunder at anvende dem til returforsendelse af en vare.
Hos Nememballage.dk står vores eksperter altid klar til at vejlede og rådgive dig omkring valg af emballage, samt optimering af pakkeprocessen. Kontakt os endelig på tlf. 96261159 eller info@nememballage.dk for en uforpligtende snak om, hvilken emballage der passer bedst til din opgave.